fbpx
Blogging

Billig reklamevideo virker bedst på Facebook

Når du annoncerer på Facebook er de bedste videoreklamer ikke store og dyre reklamefilm, som vi kender fra biografen og TV, men mere simple formater der udstråler autenticitet og ærlighed.

Som annoncør på Facebook og Instagram, er det er derfor let at tro, at jo større og dyrere dine reklamevideoer er, jo mere interaktion og jo flere konverteringer får de.

Biograf- og TV-reklamer

I  biograferne og på TV har vi vænnet os til reklamefilm, der er underholdende, sjove og fulde af tekniske effekter og animationer lavet med avancerede 3D-programmer samt optaget ved hjælp af komplicerede green screen-teknikker. Det har gjort biografreklamerne og TV-reklamer til udstyrsstykker, en slags superliga reklamefilm, der kan koste annoncørerne op til flere millioner kroner for få sekunders reklamefilm.

Som annoncør på Facebook og Instagram, er det er derfor let at tro, at jo større og dyrere dine reklamevideoer er, jo mere interaktion og jo flere konverteringer giver de. Men sandheden er imidlertid væsentligt mere nuanceret, for vi er blevet mere mistroiske over for de store firmaers forsøg på at sælge os eksempelvis mere øl eller vand med kulsyre. Som modsvar pumper annoncører endnu flere penge i reklamefilmene og i publiceringen af dem.

Crooner-stjernen Michale Bublé optræder i en reklamefilm for Bubly sodavand.

 

Og selvfølgelig har det en effekt, at vi har set og husker et bestemt mærke mere end et andet, når vi skal bestemme os for hvilke af de forskellige mærkevarer i butikken vi ønsker, eller når vi sidder med pegefingeren på musen i webshoppen. Men der er et simplere og billigere reklameformat, der kan give dig gode resultater som annoncør på Facebook- og Instagram.

Reklamefilm for øl fra Michelob ULTRA. Blev vist til Superbowl

Den sociale kontrakt

På Facebook- og Instagram er spillereglerne for annoncører helt anderledes af flere årsager. Den sociale kontrakt mellem bruger og annoncør er anderledes på de sociale medier end den er, når vi sidder i biografen eller ser reklamefinansieret fjernsyn som TV2, hvor alle er forberedt på at reklamer er en del af oplevelsen.

Den kontrakt har vi imidlertid ikke “underskrevet” på de sociale medier, og en reklamevideo bryder derfor ind i den private stund brugerne har med sine venner, og allerede der er annoncøren bad standing i forhold til sin målgruppe. Det betyder bl.a. at en person på Facebook eller Instagram næsten aldrig ser en reklame færdig, og at reklamevideoer som regel ikke ses mere end fem sekunder i gennemsnit (..!).

80% af brugerne slår heller ikke lyden til i newsfeedet, da man ofte er på sociale medier med mobilen i pauserne mellem aktiviteter og sidder nogle steder, hvor vi ikke vil forstyrre omgivelserne. Samtidig ses videoreklamerne på små mobilskærme sammenlignet med biograflærredets enorme omfang eller hjemmets store fladskærme, og de flotte effekter er derfor sværere at opfange.

Så hvis en videoreklame kampagne på de sociale medier skal have en effekt, er man nødt til at tænke anderledes og bruge andre greb end effekter. Den gode nyhed er dog, at enklere og billigere videoreklame formater, hvis de er lavet rigtigt, ofte vil være det bedste valg i en annoncekampagne på Facebook og Instagram uanset budget. Det er et emne du kan læse mere om i artiklen 20 vigtige videotrends i 2019.

Den afgørende målretning

Inden vi går videre, skal det understreges, at forudsætningen for at en videoreklame overhovedet får en effekt på de sociale medier, er at der er styr på målretningen. Det vil sige, at hvis du målretter annoncerne mod den forkerte målgruppe, så får selv den bedste video ingen kliks og dermed skaber den ingen salg. Det bliver for eksempel svært at få engagement og kliks på en annonce for damestøvler, hvis den er målrettet midaldrende mænd (..!).

Husk at tale til målgruppens interesser

På de sociale medier har brugerne magten, og de vil på et splitsekund beslutte sig for om de scrolle videre eller om de vil give din reklamevideo opmærksomhed. Reklamevideoen skal konkurrere med vennernes videoer, og hvis reklamen larmer for meget og dermed ødelægger den private og intime stemning, så bliver den hurtigt valgt fra af brugeren.

Less is more på Facebook og Instagram

Less is more bør være dit mantra, så brug af dyre og “larmende” effekter bør fravælges til fordel for en personlig og direkte tone. Tænk eventuelt lidt over hvilke videoer du holder mest af på Facebook og Instagram. Mon ikke det er videoerne fra dine venners hverdag og ferier? Her er der ofte tale om lidt rystede og ustrukturerede optagelser, men de er fulde af personlighed og med mennesker du kender og kan relatere til.

Den enkle og autentiske tandlægevideo gav pote

For nylig producerede jeg nogle reklamevideoer for en af mine faste kunder Dynamostol, der sælger ergonomiske stole til bl.a. tandlæger. Målet med videoen var at fange nogle oprigtige udtalelser fra tilfredse brugere af stolen. Jeg besøgte derfor Falkoner Tandlægerne, der har brugt stolene i 10 år, og interviewede en af ejerne og klinikchefen om deres erfaringer med stolene, og resultatet blev over al forventning!

Videoreklame fra Falkoner Tandlægerne

Videoreklame på Facebook hvor klinikejer Hans Alfred fortæller om Dynamostol. Du kan se videoen her

 

Deres positive erfaringer med stolene skinnede tydeligt igennem i interviewene, og de talte i et enkelt hverdagssprog, om de ergonomiske udfordringer deres arbejde byder på, og hvordan stolene hjælper dem i arbejdet. Sproget og de faglige referencer kunne målgruppen for kampagnen (tandlæger og klinikpersonale), let relatere til og derfor fungerede videoen rigtig godt.

Facebook annoncering reklame kampagne

Klinikchef Sonja Novovic fra Falkoner Tandlægerne fortæller om sine positive erfaringer med Dynamostol

 

Den var produceret med minimale grafiske effekter og helt uden avanceret klipning og 3D-grafik. Men de to hovedpersoner udstrålede personlighed, autenticitet og ærlighed, og da reklamevideoen senere i juli og august blev brugt i Facebook- og Instagram annoncerings-kampagner på det danske, svenske, norske og tyske tandlægemarked, skabte den enormt gode resultater i form at store mængder trafik til firmaets danske og udenlandske hjemmesider. I skrivende stund er 193.000 tandlæge-interesserede mennesker blevet eksponeret for videoen på Facebook og Instagram, og 5680 har klikket sig videre til firmaets hjemmeside, for at læse mere om stolene. Hvad der er endnu mere interessant er, at 15% af de eksponerede har set minimum 10 sekunder af videoen, hvilket er et højt gennemsnit på en videoreklame på Facebook og Instagram.

Det bør du tænke over i din næste videoreklame på Facebook og Instagram

Nu skal det ikke lyde som at flotte billeder, grafik og tredimensionelle effekter ikke bør anvendes i en video der skal bruges til annoncering, for det er bestemt også vigtigt, at din video har et rimeligt produktionsniveau. Det udstråler professionalisme og seriøsitet.

Sørg for at lyden er god, at anvende variende og spændende kameravinkler, at indsætte undertekster, at indsætte gode overgange mellem scenerne, passende titler osv. Det vigtige er bare, at det produktionstekniske må ikke blive dit primære fokus.

Brug i stedet energien på at forstå modtagerens situation, og hvordan du i videoen kan præsentere en løsning på hans eller hendes udfordringer. Anvend nogle repræsentanter for branchen, der vil dele deres erfaringer med dit produkt eller din service og sørg for at der tales direkte til kameraet. Hovedpersoner i videoen bør præsenteres med navn og eventuel titel, så de ikke anonymiseres, og instruktøren har en opgave i at sørge for, at de slapper af foran kameraet, så stemningen bliver naturlig på settet.

På den måde skaber du reklamevideoer med stor troværdighed, og du øger sandsynligheden for at modtageren vil ønske at vide mere om dit produkt ved at trykke på ”se mere knappen” i annoncen.

Her kan du se øl-reklamefilmene med Michelob og reklamen med Michael Bubble 

Blogposts og videoer som kunne interessere dig
Fuld tryk på din kreative Facebookannoncering
Gode videomarkedsføringaf coop
God videomarkedsføring af COOP

Har du kommentarer? Skriv dem her

Your Comment*

Your Name*
Your Webpage