Om

Om

Når entreprenør rimer på kommunikatør

Mit navn er Kristoffer Wolf, og jeg er idémanden bag dette firma. Jeg er uddannet i en helt masse, og har lært endnu mere, og for snart tre år siden opstod min mission med Mund zu Mund Media:

at hjælpe virksomheder til at blive se og hørt på nettet, så de kan sælge mere

At jeg har fokus på den visuelle kommunikation og markedsføring, skyldes en årelang fascination af video og historiefortælling, der begyndte med en del frygtelige hjemmevideoer optaget på DV-recordere (videorecorderne med de små bånd) og der blev redigeret på håbløst langsomme computere.

De mange videoer har til gengæld givet erfaring, og 20 år efter anskaffelsen af mit første videokamera, fascineres og begejstres jeg stadigvæk af de publiceringsmuligheder, der er opstået i krydsfeltet mellem mobiltelefonkameraer, YouTube, hurtigt bredbånd, sociale medier og online læring.

Kristoffer Wolf Sasha Veldman Wolf

Kristoffer og Sasha Veldman Wolf

Det har nok betydet døden for mange traditionelle medier, men for online entreprenører som mig selv, er mange nye muligheder opstået og jeg kan nu anvende min passion for levende billeder i en professionel kontekst.

Når jeg ikke sidder med næsen i computeren, med telefonen ved øret eller befinder mig bag ved eller foran kameraet, så bruger jeg tid med min herlige kone Sasha og min søn, eller på at motionere mit rastløse legeme og sind, der hele tiden stræber højere og længere.

 

Den kedelige (men nødvendige..?) kompetenceliste

  • Autodidakt fotograf og videoproducent
  • Stolt Master i Cross Media Communication fra KUA
  • Bachelor i sundhed og ernæring
  • Certiciferet business coach fra CoachU i London
  • Merkonom i HR og ledelse fra Niels Brock
  • Professionel kok og køkkenchef
  • Mindfulness-instruktør