God videomarkedsføring af COOP

Video kan hjælpe med at erobre markedsandele

Supermarkeder med en klar strategi for deres Facebook video, vil vinde markedsandele i de kommende år.
I dagligvarebranchen har lav pris gennem mange år været det vigtigste konkurrenceparameter, men COOP Danmark valgt en ny kurs, og vil konkurrere på kvalitet frem for lavpris. Jeg har i den forbindelse set på hvordan COOP dygtigt bruger madvideoer på Facebook, til at kommunikere sin nye kvalitetsstrategi, og jeg giver forslag til videoer der fungerer godt på en supermarkeds Facebookside.

Jeg har i den forbindelse set på hvordan COOP dygtigt bruger madvideoer på Facebook, til at kommunikere sin nye kvalitetsstrategi

En polarisering i dagligvarebranchen

Butikker som Netto, Føtex og Bilka og udenlandske kæder som Lidl, Aldi og Rema 1000 har dygtigt vundet store markedsandele ved at satse på tydelige butikskoncepter, smallere vareudvalg og effektive organisationer. Dette har sænket omkostningerne og dermed priserne på fødevarer. Eksperter og fagfolk forudser dog, at en voksende forbrugerskare er villig til at betale en højere pris for deres fødevarer, mod at få bedre kvalitet, hvor en højere vægtning af sundhed og bæredygtige produktionsmetoder kommer til at spille ind på købsbeslutningen. Lidt forenklet er dagligvaremarkedet på vej mod to overordnede forbrugergrupper, nemlig den vil betale en højere pris for kvalitet, bæredygtighed og sunde fødevarer, over for en anden gruppe, for hvem butikkerne med de laveste priser er de mest interessante.
Vil du modtage nyhedsbrevet om videomarkedsføring af fødevarer? Tryk her

COOP vil vinde på kvalitet

Det er måske som reaktion på disse forbrugertrends, og i erkendelsen af, at det ikke er muligt at tage markedsandele fra discountbutikkerne igennem lavpris, at den administrerende direktør for COOP, Peter Høgsted, for nylig lancerede en ny kvalitetsstrategi under navnet sammen om bedre mad. Denne er formuleret i en slags manifest, hvor bedre smag, gode madoplevelser, økologi, sundhed og indsigt i fødevarernes baggrund bliver sat i højsædet.
Tastemade og Tasty bør inspirere dagligvarebranchen

COOPs satsning på kvalitet skal jo kommunikeres ud til forbrugerene, og jeg har set nærmere på, hvordan COOP bruger videoer på Facebook til at understøtte denne kurs.
Som jeg har skrevet i et tidligere blogindlæg, topper madvideoer hitlisterne over de mest sete videoer på Facebook, YouTube og Instagram. Firmaer som Tastemade og det Buzzfeed ejede Tasty, producerer flotte, sjove og inspirerende madvideoer, der får millioner af views hver måned. Det er oplagt for fødevarevirksomheder og dagligvarebranchen, at lægge sig op af denne trend i deres videomarkedsføring, hvilket jeg synes COOP lykkes godt med.
“madvideoer topper hitlisterne over de mest sete videoer på Facebook”

Autentiske, originale og personlige videoer virker bedst

På Facebook og på sociale medier generelt, er det i høj grad det originale, autentiske og personlige indhold, som folk ser og deler. Med kokken Claus Holm får COOP et ansigt på sine produkter, og med sin hyggelige og troværdige facon, føler man sig underholdt og i godt selskab, mens han laver nogle lækre retter. At vælge ham som en gennemgående figur i videoerne identificeres COOP automatisk med Claus Holms personlighed og troværdighed.

På Facebook og på sociale medier generelt, er det i høj grad det originale, autentiske og personlige indhold, som folk ser og deler
Dialog med modtagerne

COOPs social media ansvarlige er samtidig konsekvente i at svare på folks kommentarer til videoerne, og opnår dermed den vigtige dialog som mange virksomheder anpriser, men i realiteten sjældent praktiserer.

Videoplaylister giver overblik

I videoafsnittet på COOPs Facebookside, er videoerne overskueligt præsenteret ved hjælp af playlister, der giver et godt overblik og guider læseren videre til videoer inden for samme kategori. Playlister er også en velkendt metode på YouTubes populære kanaler, til at få folk til at se flere videoer. For efter afslutningen af en video, ledes man derfor automatisk videre til den næste inden for samme genre, hvilket giver en større sandsynlighed for at seerne ikke klikker væk.
God produktionskvalitet

COOPs videoer er autentiske og personlige med godt lys, god lyd, og optaget i æstetiske rammer, der viser råvarer på en lækker måde.
En god video underholder, gør én klogere og inspirerer til køb

Balancen mellem underholdning, branding og tydelige salgsbudskaber er svær, men det skal ikke være en undskyldning for ikke at have et tydeligt mål med hver enkelt video.
Ultimativt er hensigten med hver en video på en virksomheds Facebookside, at få folk til at købe nogle produkter. Men videoer hvor salgsbudskaberne bliver for hidsige, som: ”Køb nu”, ”få 2 for 1´s pris” eller ”tilbuddet gælder kun i denne uge”, skaber ofte irritation hos de modtagere der ikke er modne for et køb.
“Modtagerne skal nemlig som regel varmes op til købet, og Facebook er et godt medie til dette”

Facebookvideo skal skabe indledende interesse

Modtagerne skal nemlig som regel varmes op til købet, og Facebook er et godt medie til dette. Man bør derfor lave videoer der skaber kendskab og tillid til supermarkedet, inden tilbuddet bliver meget eksplicit. I COOPS videoer vækkes denne indledende opmærksomhed, med en troværdig Claus Holm der forklarer kvaliteten af fødevaren, der viser hvordan den tilberedes, der fortæller baggrundshistorier og som fortæller lidt om fødevarens sundhed; eller med glimt i øjet om manglen på samme.
Man bør derfor lave videoer der skaber kendskab og tillid til supermarkedet, inden tilbuddet bliver meget eksplicit.
Sådan kvalitetstjekker man sine videoer

En enkel måde at kvalitetstjekke budskabet i sin video på er ved at stille sig selv en række overordnede spørgsmål som de herunder. Det er selvfølgelig vigtigt, at dette sker i manuskriptfasen, og ikke når videoen er redigeret færdig. Spørgsmålene kan lyde:

  • Bliver forbrugere underholdt?
  • Bliver forbrugeren inspireret til at smage på maden i videoerne?
  • Giver videoerne forbrugeren en mere positiv opfattelse af supermarkedet?
  • Kan fødevaren præsenteres og laves på to til tre minutter?
  • Er det tydeligt, hvilken vare videoen handler om (eks. bøffen)?
  • Kan forbrugeren se flere videoer i samme kategori efterfølgende?
  • Hvilke videoer er de bedste til at sælge fødevarer?

Jeg har i dette indlæg peget på nogle fokusområder, man som fødevarevirksomhed bør være opmærksom ved produktion af videoer til sin Facebookside. Der er selvfølgelig masser af andre vigtige ting at tænke på, som eksempelvis den nødvendige betaling for at få Facebook til at vise videoen for en stor gruppe mennesker.
Jeg håber alligevel, at du har fået inspiration til hvordan fødevarer kan præsenteres enkelt og effektivt med video, uden at støje som megen traditionel markedsføring ofte gør, og som især den kvalitetsorienterede forbruger ikke ønsker at se.

Hvis du vil læse mere om videoproduktion til Facebook er disse indlæg måske interessante for dig: 7 trin til at lave en god Facebook video på en time eller billeders effekt i markedsføring af fødevarer. Du kan også se mine eksempler på hvordan en opskriftsvideo kan se ud her.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *